Dag 28. Sarria - Portomarin. 23 km. Mandag 15.09.03 Op kl 7. Pakke i mørke, mange lå stadig og sov. Morgenmad på baren overfor refugiet.
På posthuset for at hente en poste restante pakke og så ellers afsted lidt i 9. Morgendisen hang inde over byen. Op ad bakke og ned ad bakke, så var vi ude af byen.
Sti gennem gammel egeskov de 4,3 km til Barbadelo. Hyggeligt. Forbi refugiet og ca 7 km deruda' mod Brea.
Sarria. Baren overfor refugiet
Sarria - Portomarin. 100 km stenen.
Stadig sti omkranset af skiftevis skov og marker. Mange gamle egetræer. På steder er stien en tunnel i gennem det grønne.
En markant lugt af gødning har været et mindre behageligt indslag på en del af turen.
Lige efter Brea passeres 100 km stenen. 674 km tilbagelagt, 100 tilbage.
Knap 2 km til Ferreiros, hvor et refugie næsten er det eneste indslag. 2 km mere og en ny klynge huse dukkede op. Rozas.
Videre 5 km mod Vilachá, først på landevej så igen en sti omkranset af stengærder. Udsigt til marker og skove. Hvis det ikke var for bjergene, kunne det godt ligne noget Morten Koch Danmark. Gamle egetræer langs gærderne. Skyggefuldt, dejligt. 28 grader.
Efter Vialachá, kun små 2 km til Portomarin. Kl er 14 og det er varmt nu, 32 grader, men det lufter og føles ikke så kvælende som forleden. En 300 m lang stejl bakke - nedad - ved indgangen til Portomarin. En lang bro over søen med den oversvømmede by. Portomarin er en ny by, bygget da den gamle blev oversvømmet efter dæmningsbyggeri. Kun kirken stammer fra den gamle by. Den blev splittet ad sten for sten og siden genopført.
Det kneb med at finde refugiet. Flere end vi søgte rundt i kvarteret. Ingen tydelig skiltning. Der blev ikke ligefrem reklameret.
Portomarin.
Det lykkedes at finde refugiet forenden af byens hovedgade forbi den genopførte kirke. Kan nu godt forstå, at der ikke blev reklameret. Ikke værd at skrive hjem om. Snusket og beskidt og ingen opsyn. En flok højrystede kåde unge mennesker gjorde ikke indtrykket bedre. Mange vendte om og valgte i stedet et hostal, som der en del af i byen.
