erikpetersen.dk ~ inspiration til vandreture

> spanien



> caminoen

> dagbog

> finisterre

> rejserute

> udstyr

> links

> home

Tilbage















Etape 32-31-30-29-28-27-26-25-24-23-22-21-20-19-18-17-16-15-14-13-12-11-10-9-8-7-6-5-4-3-2-1-0

Vejen til Santiago.

Dag 15. Frómista - Carrion de los Condes. 19 km.
Tirsdag 02.09.03
Ved 6 tiden var folk begyndt at pakke, så 6.30 stod vi op. Kl 7 var der morgenmad. Café con leche eller cacao og lidt brød.

Sokkerne var stadig ikke tørre. Havde vasket alle mine strømper så det blev sandaler og bare tæer. De andre blev hængt til tørre på rygsækken.

Afsted gik det. Overskyet og 16 grader. Det blæste, stadig fra øst.

Lige ud så langt øjet rakte langs landevejen på den særlige caminosti af grus Tierra de Campos. - Hele dagen. Alle 19 km.

Kun afbrudt af nogle småbyer, der alle hed noget med 'de Campos'.
Frómista - Carrion de los Condes. Tierra de Campos.
Tierra de Campos. Lige uda' landevejen...

Frómista - Carrion de los Condes. Albergue de Peregrinos Convento de Santa Clara.
Albergue de Peregrinos Convento de Santa Clara.
I den første af slagsen blev der tanket kaffe på en af byens 2 barer. Og havde det ikke lige været for byerne, kunne det såmænd lige så godt have været på Lolland vi gik. Fladt, fladt og fladt. Blæsende, gråt og 16 grader. En rigtig dansk sommer.

Foran os gik sydafrikanerne, som vi siden fandt ud af slet ikke var sydafrikanere, men hollændere. De må have følt sig hjemme i dette terræn.

Endelig Carrion de los Condes kl 13.

Havde tjekket i den røde bog, at der var 2 refugier, der var nu 3, og at det ene - på et kloster - tilbød 2 sengs rum mod lidt ekstra betaling. Der ville vi ind. Fandt det i starten af byen. Her er stadig nonner, omend vi ikke så nogen. 5 euro, rørende. For et dobbeltværelse, enkelt, småt og med jesus barnet på væggen.

Gik til den nærmeste bar. Solen var kommet frem kort efter ankomsten, så vi sad udenfor og nød cola og kiggede på byen og livet i den. Alle brasserne er dukket op sammen med andre kendte ansigter.
Frómista - Carrion de los Condes.
Broen ud af Carrion, der skal bruges i morgen.

Kiggede lidt på byen og handlede ind til mad og proviant til den lange tur 'uden noget som helst' i morgen.

Vandreture | Kanoture | Sverige | Polen | Kreta | Spanien | Tjekkiet | Van The Man | B.93 | Webmaster

december 2003©copyright: erikpetersen.dk - webmaster: erik petersen - opdateret: 02-01-05